VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TUNEHØJ

§ 1 Navn, hjemsted og område

Foreningens navn er “Grundejerforeningen Tunehøj”, Greve kommune.

Foreningen omfatter parcellerne matr. nr 7 t til 7 ø, 7 aa til 7 aø og 7 bc til 7 em incl. alle Tune by og sogn, samt parceller, der måtte blive udstykket fra matr. nr. 7 S Tune by og sogn.

§ 2 Formål

Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles- interesser af enhver art i forbindelse med de under foreningens område hørende ejendomme, herunder at forestå de i udstykningsdeklarationerne fastlagte med hensyn til anlæg og
vedligeholdelse af stier, samt vedligeholdelse af fællesarealer m.v.

§ 3 Medlemmer

Alle nuværende og fremtidige ejere af parceller inden for foreningens område har i henhold til deklarationer lyst på området ret og pligt til at være medlemmer af foreningen. Ophører et medlem at være ejer af en af de omhandlende parceller, bortfalder medlemsretten, og vedkommende udtræder af foreningen uden krav på refusion af kontingent eller udbetaling af foreningens formue.

Såvel køber som sælger er pligtig til at give meddelelse om ejendommens overdragelse og dermed følgende udtræden for sælgeren og indtræden for køberen senest 14 dage efter ejendommens overtagelse. Meddelelse fremsendes til foreningens kasserer.

Et indtrædende medlem, der erhverver en ejendom, hvor sælgeren er i kontingentrestance eller i restance med andre bidrag og ydelser til foreningen, er pligtig til at udrede det skyldige beløb og hæfter solidarisk med sælgeren for de parcellen påhvilende forpligtelser og får først de med medlemskabet følgende rettigheder, når restancen er udlignet tilligemed påløbne omkostninger.

 

§4 Hæftelse

Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser medmindre generalforsamlingen på den for vedtægtsændringer foreskrevne måde vedtager anden hæftelse for enkelte konkret angivende forpligtelser vedrørende anlæg og vedligeholdelse af veje og stier, vandforsyning, elforsyning og anlæg og vedligeholdelse af fællesarealer.

Generalforsamlingens vedtagelse af solidarisk hæftelse skal godkendes af Greve byråd.

§ 5 Kontingent

Kontingentet og gebyrer m.v.. fastsættes af den ordinære generalforsamling for et år ad gangen på grundlag af et af bestyrelsen forelagt budget for det pågældende regnskabsår. Kontingentet betales for et år ad gangen til foreningens bankkonto den 1. maj.
Opkrævningen foretages på den til enhver tid af bestyrelsen anviste måde.
Der betales kontingent for hver parcel, et medlem er ejer af. Foruden kontingentet er medlemmerne pligtige at betale de ydelser og bidrag, der påhviler de enkelte parceller for lån som eventuelt måtte blive optaget i medfør af bestemmelserne i § 4.

Er kontingentet ikke betalt inden en måned efter forfaldsdagen “1. juni”, fremsendes 1. rykkerskrivelse pr. mail.
Er denne ikke betalt inden 14 dage, fremsendes 2. rykkerskrivelse – dels som alm. brev dels som anbefalet brev. Der pålægges gebyr for 2. rykkerskrivelse.
Gebyrets størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling.

Er restancen stadig ikke betalt 14 dage efter udsendelsen af 2. rykkerskrivelse, kan bestyrelsen for restantens regning lade beløbet med påløbende omkostninger gå til inkasso gennem advokat.

Når foreningen kontaktes af ejendomsmægler, advokat eller lignende i forbindelse med et
salg opkræves et gebyr for besvarelse af spørgsmål samt udfærdigelse af dokumenter fremsendt af ejendomsmæglere om diverse oplysninger om den pågældende ejendom der
er til salg.

Når et nyt medlem indtræder i foreningen opkræves medlemmet et gebyr til grundejer-foreningen dersom ejendomsmægler, advokat eller lignende ikke har betalt gebyr i forbindelse med ejendomshandelen.
Gebyret betales til foreningens bankkonto senest 14 dage efter medlemmets indtræden.
Størrelsen af gebyret fastsættes på den årlige generalforsamling for et år ad gangen.

Medlemmer der måtte være i restance ved en generalforsamling, er ikke stemmeberettiget.
I tilfælde af sygdom, arbejdsløshed eller lignende kan bestyrelsen efter begæring meddele
henstand med betaling eller andre ydelser til foreningen.

§ 6 Godkendte forordninger

Medlemmerne er pligtige til stedse at holde grundene fri for ukrudt.
Medlemmerne er desuden pligtige at overholde de af bestyrelsen udarbejdede og af general-forsamlingen godkendte forordninger.

§ 7 Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Kun den kan vedtage, ændre eller ophæve vedtægter.
Generalforsamlingen skal afholdes på et for medlemmerne centralt beliggende sted i Greve kommune.

Indkaldelse til såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel. Det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Indkaldelse til såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger samt regnskabet kan udsendes via elektroniske medier, og som alm. post hvis en grundejer anmoder herom.

Generalforsamling og møder sammenkaldes af bestyrelsen.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges på generalforsamlingen.

Dirigenten må ikke være bestyrelsesmedlem eller revisor i foreningen.

Indkaldelsen skal indeholde meddelelse om, hvilke emner der vil være at behandle på general-forsamlingen, og på såvel de ordinære som de ekstraordinære generalforsamlinger kan der kun træffes afgørelser om emner, der er optaget i den til medlemmerne meddelte dagsorden.

§ 8 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen skønner det formålstjenligt, eller når mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer over for bestyrelsen fremsætter et skriftligt ønske herom og angiver, hvilke emner der ønskes behandlet.

Bestyrelsen er forpligtiget til senest 4 uger herefter at indkalde til den ekstraordinære generalforsamling.

Såfremt der ikke er mindst 2/3 af de medlemmer der ønsker den ekstraordinære generalfor-samling indkaldt, tilstede på den ekstraordinære generalforsamling, kan dagsordenen nægtes behandlet.

§ 9 Dagsorden

For den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i marts måned, er følgende

Dagsorden gældende:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
  4. Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
  5. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
  7. Valg af to suppleanter til bestyrelsen.
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  9. Eventuelt.

Forslag fra medlemmer, eller sager, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal skriftligt tilsendes bestyrelsen og være denne i hænde senest 15. februar.

§ 10 Afstemning

Hver parcel har to stemmer; der kan anvendes af en eller to fremmødte. Parceller under samme ejer og parceller med flere ejere kan højst afgive to stemmer. Et medlem kan give møde ved befuldmægtiget i henhold til skriftlig fuldmagt. Ingen fuldmægtig kan dog afgive mere end to stemmer foruden sine egne.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed foretages fornyet afstemning. Står stemmerne atter lige, bortfalder forslaget. Såfremt fem medlemmer forlanger det, skal afstemningen være skriftlig.

Til vedtægtsændringer fordres, at mindst halvdelen af medlemmerne er til stede og afgiver stemme, og at beslutningen tages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Blanke stemmer regnes ikke for afgivne. Er det foreskrevne antal medlemmer ikke til stede, indkaldes inden en måned med mindst 14 dages varsel til en ekstraordinær generalforsamling, på hvilken der uden hensyn til de mødendes antal kan tages gyldig beslutning, såfremt 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for forslaget.

Enhver ændring af vedtægterne skal for at være gyldig godkendes af Greve kommune.

§ 11 Generalforsamlingsreferat

De på generalforsamlingen vedtagne beslutninger og behandlede sager indføres i foreningens generalforsamlingsreferat, der underskrives af dirigenten og referenten.

Generalforsamlings referat m.v. udsendes efterfølgende til medlemmerne.

Udsendelsen kan ske via elektroniske medier, og som alm. post hvis en grundejer anmoder herom.

§ 12 Medlemsforpligtelser

De af den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling trufne beslutninger, samt beslutninger, der i henhold til nærværende vedtægter måtte vedtages af bestyrelsen, er gældende for medlemmerne indtil de lovligt ændres i henhold til vedtægterne, og eventuel indbringelse af de trufne beslutninger for domstolene har ikke suspensiv virkning.

Medlemmerne er, indtil endelig retsafgørelse foreligger, pligtige at opfylde de af dem i henhold til beslutningerne pålagte pligter, det være sig af økonomisk eller anden art, ligesom foreningen uanset sagsanlæg eller senere anke skal være berettiget til at foretage retsskridt til forplig-telsernes opfyldelse.

§ 13 Bestyrelsen

Bestyrelsen består af fem medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for to år ad gangen og afgår efter tur. I lige årstal afgår tre medlemmer og i ulige årstal afgår to
medlemmer, genvalg kan finde sted.

Suppleanterne vælges for et år ad gangen.
Suppleanterne kan indbydes til at overvære bestyrelsesmøderne, men har ingen stemmeret.
Førstesuppleanten indtræder først ved eventuel afgang fra bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Den fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden og fører referat over forhandlingerne og de
af bestyrelsen trufne beslutninger.

Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningens virksomhed, herunder drift og vedligeholdelse af fælles anlæg, og varetager i øvrigt foreningens formål og interesser.
Bestyrelsen er berettiget til, under ansvar overfor generalforsamlingen, i fornødent omfang at engagere medhjælp i sager, hvor dette skønnes nødvendigt, f.eks. til drift og vedligeholdelse
af fællesareal, eller assistance af revisor, advokat, ingeniør, landinspektør m. v.

Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet. Der kan dog ydes godtgørelse for udlæg og i særlige tilfælde for meget medgået tid. Disse tilfælde skal dog altid godkendes af bestyrelsen.
Generalforsamlingen kan, såfremt det efter arbejdets karakter skønnes rimeligt, tillægges formand, kasserer og sekretær et mindre honorar.

Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte et udvalg, der kan bestå af medlemmer uden for bestyrelsen, idet udvalgsformanden dog altid skal være et bestyrelses-medlem.
Et sådant udvalg har ikke besluttende myndighed.

§ 14 Regler for bestyrelsens arbejde

Bestyrelsesmøder holdes så ofte formanden finder det nødvendigt, eller når mindst to bestyrelsesmedlemmer forlanger det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre medlemmer er til stede, heraf enten formanden eller næstformanden.
Formanden eller, i hans fravær, næstformanden leder bestyrelsesmøderne og har i tilfælde af stemmelighed den afgørende stemme.

Såfremt et bestyrelsesmedlem udtræder af foreningen, bliver umyndiggjort eller bliver ude af rådighed over sit bo, skal bestyrelsen snarest mulig supplere sig med en af de valgte suppleanter.

Dersom formanden eller næstformanden efter ovenstående måtte udtræde af foreningen, skal hans afløser vælges inden for de resterende bestyrelsesmedlemmer og dersom ingen ønsker
at modtage valg, skal bestyrelsen foranledige indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling
til valg af stedfortræder.

Et bestyrelsesmedlem, der uden lovlig grund udebliver fra tre på hinanden følgende bestyrelsesmøder, må, hvis blot et medlem af bestyrelsen kræver det, fratræde bestyrelsen.
Dersom antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb, og efter suppleanterne er tiltrådt, bliver mindre end tre, er bestyrelsen berettiget til at supplere sig selv indtil førstkommende generalforsamling.

§ 15 Tegningsret for bestyrelsen

Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil i enhver henseende, såvel overfor offentlige myndigheder som overfor private.

Bestyrelsen råder overfor foreningens midler i overensstemmelse med loven og de på generalforsamlingen trufne beslutninger.

Foreningen betegnes i alle anliggender af formanden i forbindelse med to af bestyrelsens medlemmer.

§ 16 Regnskab og revision

Kassereren modtager foreningens indtægter og betaler alle foreningens udgifter.
Alle udbetalinger skal ske fra foreningens bankkonti som pengeoverførsler til modtageren.
Foreningens kontoudskrifter skal tilgå grundejerforeningens formand, som med påtegning
efterfølgende leverer kontoudskrifterne til kassereren.
Alle udgifter større end et af bestyrelsens fastsat beløb skal inden betaling finde sted godkendes og påtegnes af grundejerforeningens formand eller næstformand.
Kassereren kan tildeles prokura af foreningens bestyrelse.
kassereren fører en af bestyrelsens autoriseret kassebog samt medlemsprotokol.

Grundejerforeningens økonomiske midler skal henstå på bankkonti.
Kassebeholdningen må normalt ikke forefindes og må i enkeltstående tilfælde ikke overstige
kr. 500,00.
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Årsregnskabet afleveres af kassereren til formanden inden udgangen af januar.
Formanden videreekspederer regnskabet, inden 8 dage, til de af generalforsamlingen
valget revisorer, der har 14 dage til regnskabets gennemgang og tilbagelevering til
formanden med eventuelle bemærkninger.
Regnskabet skal ligge fuld færdigt og revideret ved indkaldelsen til den årlige general-forsamling.

Der vælges to revisorer for to år ad gangen. De afgår på skift.
Suppleanter vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Revisorerne gennemgår mindst en gang halvårligt foreningens regnskab, der føres efter bestyrelsens nærmere bestemmelser og forvisser sig om, at de i regnskabet opførte aktiver
er til stede, hvorefter de indgiver deres bemærkninger til bestyrelsen.

Revisorerne kan når som helst foretage kasseeftersyn og skal foretage et sådan uanmeldt en gang årligt.

§ 16 Regnskab og revision

Opløsningen af foreningen kan ikke ske uden Greve kommunes godkendelse, og kun på kommunens vilkår.

 

 

Grundejerforeningen Tunehøjs vedtægter med ændringer vedtaget på generalforsamlinger i 1979, 1995, 2001 og 2016 og godkendt af Greve kommune Teknik & Miljø den 15. marts 2018.

Vedtægtsændring af § 5 vedtaget på ex. generalforsamling den 6. april 2020 og godkendt af Greve Kommune Teknik & Miljø den 15. april 2020.